USA Praktikpakken - Studysea
14873
page-template-default,page,page-id-14873,page-child,parent-pageid-14871,bridge-core-3.0.6,qodef-qi--no-touch,qi-addons-for-elementor-1.6.9,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1200,hide_top_bar_on_mobile_header,qode-theme-ver-29.3,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive,elementor-default,elementor-kit-17010

USA Praktikpakken

Drømmer du om en praktikplads i USA? Studysea kan hjælpe dig med at finde en praktikplads som lever op til dine ønsker, din uddannelses krav og de lovmæssige krav som skal opfyldes for at få et J-1 praktikvisum til USA.

hjaelp til finde praktikplads usa

USA Praktikpakken

USA som praktikdestination står højt på ønskelisten for mange danske studerende. For at få drømmen opfyldt er der en hel del at holde styr på. Først skal du have fundet en praktikplads. Herefter skal praktikstedet, praktikforløbet/træningsplanen og dig selv som kandidat, godkendes til det amerikanske J-1 visum af en J-1 visumsponsor. Sidst, men ikke mindst skal du bestå et visuminterview på den amerikanske ambassade. Studysea kan hjælpe dig med alt dette. Vi samarbejder med en såkaldt designated J-1 visa sponsor organization og kan dermed tilbyde dig en komplet praktikpakke til USA som du kan læse om forneden.

Hvem henvender praktikpakken sig til?

USA Praktikpakken

Til dig som har brug for hjælp til at finde en praktikplads og hjælp til at søge det lovpligtige J-1 visum.

Praktikmuligheder

Vi har mulighed for at hjælpe dig med praktik inden for følgende områder:

 

  • Agriculture, Forestry and Fishing;
  • Arts and Culture;
  • Construction and Building Trades;
  • Education, Social Sciences, Library Science, Counseling and Social Services;
  • Health Related Occupations;
  • Hospitality and Tourism;
  • Information Media and Communications;
  • Management, Business, Commerce and Finance;
  • Public Administration and Law; og
  • The Sciences, Engineering, Architecture, Mathematics and Industrial Occupations.

Destination

Alle delstater i USA samt de amerikanske territorier som f.eks. Guam, Puerto Rico og De Amerikanske Jomfruøer.

Ansøgningskrav

Vil du søge praktikplads i USA via Studysea skal du opfylde følgende kriterier:

 

  • Være mindst 18 år gammel
  • Have en ren straffeattest
  • Ikke tidligere have overtrådt amerikanske visumregler eller lov
  • Flydende til engelsk (normalt et gennemsnit på mindst 7 i engelsk på A-niveau eller 9 i engelsk på B-niveau fra din gymnasieuddannelse). Alternativ dokumentation kan også godkendes.
  • Du skal være i stand til at dække dine leveomkostninger under praktikopholdet samt rejsen og skal kunne fremvise dokumentation på dette ved dit interview ved den amerikanske ambassade (mindst 1.200 USD til første måned og mindst 900 USD til hver efterfølgende måned eksklusiv udgifter til rejse/flybillet)
  • Du må ikke have amerikansk statsborgerskab eller pas
  • Du skal være indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution uden for USA (færdiguddannede kan tages i betragtning hvis du er dimitteret højst 12 måneder før praktikstart)

Ansøgningsfrist

Senest 4 måneder før planlagt praktikstart

Hvad er praktikpakkens indhold?

Feedback på CV og ansøgning

Vi tjekker din ansøgning før vi sender den afsted, og du får feedback og forslag til rettelser når der er behov for det.

Hjælp til visumansøgning

Når din praktik er bekræftet hjælper vi dig med at få den godkendt til et J-1 visum og giver vi dig generel vejledning omkring hvordan du søger visum til USA.

Struktureret træningsplan

Struktureret træningsplan for praktikken som opfylder U.S. Department og State kriterierne.

DS-2019 form

Dokumentet fra J-1 visumsponsoren som er nødvendigt for at søge praktikvisum ved ambassaden eller konsulatet.

.

Studysea Alumne Netværk

Studysea’s Alumne Netværk består af tidligere Studysea studerende og praktikanter. Deltag i aktiviteter og nyd godt af rabataftaler.

Screenet praktiksted

Før vi godkender et praktiksted undersøger vi bl.a. faktorer som supervisorens kvalifikationer og erfaring, antal praktikanter pr. medarbejder, forsikringsforhold, arbejdstimer og selvfølgelig hvordan praktikken matcher dine ønsker og kriterier.

Personlig ansvarsforsikring

Personlig ansvarsforsikring som dækker dig når du er i praktik jf. kravene fra dit uddannelsessted.

Fysisk inspektion

Inspektion af praktikstedet (hvis J-1 sponsoren kræver dette)

Vigtig info om J-1 programmet

For at sikre din lovlige status i landet får både du og praktikstedet vigtig information vedrørende reglerne for J-1 praktikprogrammet.

24 timers nødlinje

Nødlinje som du kan kontakte hvis du får problemer under dit ophold.

Praktikkonsultation

Praktikkonsultation med Studysea hvor vi taler mere konkret om dine ønsker og kriterier for praktikken samtidig med at vi danner os billede af dig som ansøger så vi bedst muligt kan finde en matchende praktikplads.

Forberedelse til praktiksamtale

Når du er blevet inviteret til en praktiksamtale hjælper vi dig med forberedelsen så du er godt klædt på.

Praktiksamtale

Når vi har fundet et egnet praktiksted inviteres du til en praktiksamtale.

Support under opholdet

Vejledning og support fra J-1 visumsponsoren under hele praktikopholdet

.

Hvordan søger jeg?

Start din ansøgning

Er du klar til at søge? Super! Vi er parate til at hjælpe dig til din drømmepraktikplads. Følg ansøgningsvejledningen for at sætte din ansøgning i gang.

1. Udfyld ansøgningsskemaet

Udfyld ansøgningsskemaet og email det til praktik@studysea.dk (husk underskrift).

2. Send ansøgningsdokumenter

Email følgende dokumenter til praktik@studysea.dk (alle dokumenter skal være på engelsk):

 

  • CV
  • Kopi af pas (og evt. tidligere visum til USA)
  • Anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere (hvis du har)
  • Seneste karakterudskrift fra din nuværende uddannelse
  • Kopi af eksamensbevis fra din gymnasiale uddannelse eller anden dokumentation for dine engelsk sprogkundskaber

3. Betal 1. rate

Hvis vi godkender din ansøgning, sender vi en faktura for forudbetalingen/1. rate af praktikpakken. Følg betalingsinstrukserne på fakturaen.

4. Praktikkonsultation

Deltag i praktikkonsultation med Studysea (i person eller via Skype) hvor vi taler mere konkret om dine ønsker og kriterier for praktikken samtidig med at vi danner os billede af dig som ansøger så vi bedst muligt kan finde en matchende praktikplads. Studysea tjekker ligeledes dit CV og foreslår rettelser hvis behovet er der.

5. Praktiksamtalen

Når et praktiksted har vist interesse og har inviteret dig til samtale hjælper vi dig med forberedelsen så du er godt klædt på til samtalen som typisk foregår via telefon eller Skype.

6. Betal 2. rate

Når du er blevet tilbudt en praktikplads skal du betale det resterende beløb af din praktikpakke.

7. Bestil rejseforsikring

Du skal bestille en godkendt rejseforsikring via Studysea. Forsikringen skal bestilles og betales før ansøgning om visumsponsorering kan startes.

8. J-1 visumansøgningen startes

En struktureret praktiktræningsplan udarbejdes i samarbejde med praktikstedet som opfylder visumsponsoren og de amerikanske myndigheders krav. Studysea sender ansøgningsdokumenterne videre til J-1 visumsponsoren.

9. Interview med J-1 visumsponsoren

Deltag i et Skype interview med programkoordinatoren fra J-1 visumsponsoren.

10. Visum interview ved ambassaden

Efter modtagelse af DS-2019 dokumentet, skal du betale dit I-901 gebyr og gebyr til den amerikanske ambassade for visum interview før du kan booke en tid ved ambassaden.

11. Rejs til USA!

  • Book flybillet når du har modtaget dit pas og visum
  • Søg bolig eller midlertidig indkvartering (på egen hånd)
  • Rejs til USA!
  • Følg anvisningerne fra J-1 visumsponsoren når du er ankommet til USA.
Hvad koster det?

Praktikpakken

 

USA Praktikpakken koster:

  • 3.000 amerikanske dollars (op til 6 måneders praktik)
  • 3.600 amerikanske dollars (6 til 12 måneders praktik)

 

800 amerikanske dollars betales når ansøgningsprocessen startes og det resterende beløb betales når du er blevet tilbudt en praktikplads.

 

*En godkendt rejse- og sundhedsforsikring er obligatorisk og bestilles via Studysea. Prisen afhænger af længden på din praktikperiode samt dine til- og fravalg.

SU

 

Indgår praktikken i din videregående uddannelse, kan du i de fleste tilfælde tage din SU med.

Leveomkostninger

 

Praktikken er ulønnet og du skal selv dække dine leveomkostninger under dit ophold i USA.

Vejledende budget

 

Kontakt Studysea for at få et vejledende budget som giver overblik over udgifterne relateret til dit praktikophold i USA.

Legater

 

Når du er blevet tilbudt en praktikplads, sender vi dig en liste med legatfonde som kan søges i forbindelse med praktikophold i udlandet.

Rejseudgifter

 

Udover udgiften til praktikpakken og dine leveomkostninger, bør du i dit budget medregne øvrige udgifter relateret til din rejse og praktikopholdet som f.eks.:

 

  • Flybillet
  • Visumgebyr (I-901 fee og gebyr til ambassaden for visuminterview)
  • Rejse- og sundhedsforsikring*
  • Afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Udgifter relateret til verificering/oversættelse af dokumenter (hvis praktikstedet eller visumsponsoren kræver dette)
  • Øvrige gebyrer til J-1 visumsponsoren som måtte opstå under opholdet (fx ved ændringer i praktikken, forlængelser af ophold osv.)

 

*Obligatorisk og skal bestilles via Studysea